Vi effektiviserer for at få mere tid – men oplever vi egentlig, at vi får den?
Kort fortalt
Teknologi og effektivisering burde give mere tid, men den frigjorte tid bliver ofte hurtigt fyldt op. Effektivisering bliver ikke automatisk til menneskeligt overskud, medmindre man aktivt beslutter, hvad tiden skal bruges til.
Forleden sad jeg til Power Up-konferencen i Moltkes Palæ med headset på og masser af nye input omkring mig.
Midt i alt det fik jeg en lidt modsatrettet tanke. Vi taler meget om alt det, teknologien kan frigøre os fra. AI kan hjælpe os med at skrive, analysere og strukturere. Møder kan klares online, processer automatiseres, og stadig mere kan gøres hurtigere.
I teorien burde det give os mere tid og mere luft. Det er bare ikke helt min oplevelse. Når noget kan gøres hurtigere, bliver den frigjorte tid let fyldt med noget nyt. Nye systemer skal læres, nye muligheder skal vurderes, og forventningerne til, hvad vi kan nå, følger hurtigt med.
Effektivisering omsættes nemlig ikke automatisk til menneskeligt overskud, medmindre vi aktivt beslutter, hvad den frigjorte tid skal bruges til. Samtidig skal vi konstant lære nye systemer, forholde os til nye muligheder og tage stilling til, hvor meget vi vil lade teknologien tænke og kommunikere sammen med os.
Det, der sparer os tid, giver os altså ikke nødvendigvis mere ro eller menneskeligt overskud. Derfor er det min oplevelse, at de små åndehuller bliver endnu vigtigere: en walk and talk med en kollega, tid til at tænke en tanke færdig, eller bare et øjeblik, hvor vi ikke skal nå noget.
Vi kan måle trivsel, arbejdspres og belastning. Men målingen skaber ikke i sig selv mere ro eller bedre trivsel – det gør den praksis, vi vælger bagefter.
Spørgsmål og svar
Giver effektivisering mere tid?
Ikke automatisk. Den frigjorte tid bliver let fyldt med nye systemer, muligheder og forventninger.
Hvordan får man mere overskud i en effektiv hverdag?
Ved bevidst at beslutte, hvad den frigjorte tid skal bruges til, og prioritere små åndehuller som en walk and talk eller tid til at tænke en tanke færdig.

