Som bestyrelsesmedlem i DM Selvstændige deltog jeg i DM’s Kongres 2025 i weekenden. Mange væsentlige temaer blev drøftet, men ét stod særligt klart for mig: Vi arbejder alle – på hver vores måde – for at gøre arbejdslivet godt i praksis. Ikke kun gennem visioner og strategi, men i den konkrete hverdag.
Det handler om fleksibilitet og plads til livets forskellige faser.
Om ledere, der får redskaber til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø.
Og om modet til at gentænke både arbejdstid, organisering og samarbejde.
Torsdag stod jeg på Træfpunkt HR 2025, denne gang som HR-partner hos IPA Nordic, hvor vi præsenterede PeopleSuite – en samlet HR-platform med analyser og værktøjer, der både kan stå alene og kombineres med rådgivere som mig. Mit nuværende fokus er Core Personality-analysen, et styrkebaseret værktøj til at forstå samarbejde, forskelligheder og individuel motivation.
To forskellige arrangementer – samme behov: at gøre kompleksiteten konkret. At turde se på det, der spænder ben. Ikke som kritik, men som en vej til fælles fremdrift.
Det er også kernen i mit arbejde i Trivsel & Performance: gennem APV’er, trivsels-check-ins og målrettede forløb hjælper jeg organisationer med at skabe et arbejdsmiljø, hvor robusthed, overskud og retning bliver en del af dagligdagen. Her oplever jeg, at selv små greb kan skabe store forbedringer, når dialogen er ærlig og åben.
Tak til DM og IPA Nordic for at holde rummet åbent for fremtidens arbejdsliv – og for at insistere på, at trivsel og udvikling skal forankres i praksis.

