Indlæg om trivsel og performance

– refleksioner over trivsel og det gode arbejdsliv

Man behøver ikke vente på mistrivsel for at interessere sig for trivsel
Ofte er det netop der, vi kommer for sent. I en organisation, jeg samarbejder med, gennemfører jeg nu for andet år i træk trivsels-check-ins et par gange årligt. Ønsket om kontinuerlige check-ins bunder ikke i, at der er noget galt, men i, at det giver mulighed for løbende at tage temperaturen og opdage, når noget begynder at flytte sig – mens der stadig er mulighed for at justere. En trivselsmåling handler nemlig ikke om, at en organisation skal have en karakter, men nærmere om et øjebliksbillede, der kan hjælpe med at holde trivslen i vatter i forhold til, hvad der fungerer lige nu, hvad der fylder, og hvad der har behov for opmærksomhed. Spørgsmålene er derfor heller ikke nødvendigvis de samme hver gang. De tager udgangspunkt i organisationen og den virkelighed, medarbejderne står i på det pågældende tidspunkt. For trivsel er ikke statisk – vilkårene ændrer sig hele tiden. Det kan være alt fra arbejdspres og teamsammensætning til nye ledere og medarbejdere, samtidig med at opgaver o
Vi effektiviserer for at få mere tid – men oplever vi egentlig, at vi får den?
Forleden sad jeg til Power Up-konferencen i Moltkes Palæ med headset på og masser af nye input omkring mig. Midt i alt det fik jeg en lidt modsatrettet tanke. Vi taler meget om alt det, teknologien kan frigøre os fra. AI kan hjælpe os med at skrive, analysere og strukturere. Møder kan klares online, processer automatiseres, og stadig mere kan gøres hurtigere. I teorien burde det give os mere tid og mere luft. Det er bare ikke helt min oplevelse. Når noget kan gøres hurtigere, bliver den frigjorte tid let fyldt med noget nyt. Nye systemer skal læres, nye muligheder skal vurderes, og forventningerne til, hvad vi kan nå, følger hurtigt med. Effektivisering omsættes nemlig ikke automatisk til menneskeligt overskud, medmindre vi aktivt beslutter, hvad den frigjorte tid skal bruges til. Samtidig skal vi konstant lære nye systemer, forholde os til nye muligheder og tage stilling til, hvor meget vi vil lade teknologien tænke og kommunikere sammen med os. Det, der sparer os tid, giver os altså
Frihed er ikke altid noget, vi lægger mærke til
I går cyklede jeg gennem Fælledparken. Solen stod lavt, luften var lun, og vinden ramte min hud. Et ganske almindeligt øjeblik – og samtidig en lille påmindelse om noget, vi let kommer til at tage for givet: friheden til bare at bevæge sig gennem verden og være til. Måske er det netop sådan med frihed. Vi mærker den sjældent tydeligt, mens vi har den. Først når noget begrænser os, eller når vi hører om andre, der har mistet noget, vi selv opfatter som en selvfølge, bliver vi opmærksomme på dens værdi. Det gælder også i arbejdslivet – friheden til at sige sin mening, til at stille spørgsmål og til at være uenig. Friheden til at løse en opgave på sin egen måde, og til at kunne være sig selv uden hele tiden at skulle aflæse, hvad der er sikkert at sige og gøre. Det er ikke frihed uden ansvar. Det er råderum, tillid og psykologisk tryghed. Og ofte opdager vi først, hvor afgørende det er for vores trivsel og engagement, når råderummet bliver mindre.
Når arbejdsmiljøet begynder at larme
Da jeg cyklede forbi Arbejdstilsynet forleden, slog det mig, hvor mange der søger efter “symptomer på dårligt psykisk arbejdsmiljø”. Det fortæller noget væsentligt: Vi mærker problemerne længe før, vi kan sætte ord på dem. Et utilfredsstillende psykisk arbejdsmiljø opstår sjældent pludseligt – det viser sig i små signaler, som ofte bliver overset. Det kan være stigende sygefravær, tavshed på møder, opgaver der flytter sig uden at blive løst, manglende feedback eller en oplevelse af, at tempoet styrer mere end retningen. Når sådanne tegn får lov at stå alene, sætter de sig i kroppen, i relationerne og i kulturen. Samtidig ved vi, hvad der virker. Åbenhed om udfordringer, tydelige roller og prioriteringer, regelmæssige trivsels-check-ins, og ledelse der følger op, skaber en markant forskel. Et fælles sprog for trivsel og psykologisk tryghed er ofte det, der vender stemningen. I Trivsel & Performance arbejder jeg med at gøre det usynlige synligt. APV’er og trivselsmålinger er ikke bare sk
Når ydelsen virker – og alligevel ikke er nok
En af de største indsigter ved at være soloselvstændig er, at kvalitet i ydelserne ikke automatisk skaber nye kunder. Når APV’er fungerer, når trivselsmålingerne gør en konkret forskel, og når kunderne er tilfredse – er det stadig ikke nok i sig selv. Det kræver vedvarende arbejde at få nye relationer ind ad døren. Det minder mig om, at jeg ikke kun er rådgiver. Jeg er også sælger. Jeg udvikler og gennemfører APV’er, tilbyder trivsels-check-ins, rådgiver kandidater gennem AS3, deltager i netværk, samarbejder med dygtige fagfæller, underviser, skriver, planlægger og følger op. Men uanset hvor meget jeg skaber og leverer, ligger én opgave altid øverst: synlighed og relationer. Det er en disciplin i sig selv – og jeg øver mig stadig. I disse uger overvejer jeg, hvordan netværksarbejdet bedst bliver en fast og naturlig del af min forretning. Ikke kun når tiden er til det, men som en integreret og kontinuerlig indsats. Erfaringen viser, at det er her momentum opstår. Jeg er privilegeret gen
Når tempoet er højt: at være sin egen arbejdsmiljøleder
Jeg startede morgenen i Fælledparken. Ikke fordi jeg havde tid til det, men fordi jeg havde brug for det. Som soloselvstændig er jeg ikke kun min egen arbejdskraft – jeg er også min egen arbejdsmiljøleder. Og det kræver, at jeg indimellem stopper op og justerer tempoet, før det bliver for højt. Lige nu fylder meget: oplæg om trivsel og psykologisk arbejdsmiljø, rådgivning af kandidater og kunder, faste trivselsindsatser, bestyrelsesarbejde, HR-partnerskab, websiteopdateringer, regnskab, netværk og fokus på nye kunder. Og oveni det livets almindelige opgaver, relationer og ansvar. Det er en givende hverdag – men også en rytme, der kræver bevidsthed. Netop derfor forsøger jeg at ”tage min egen medicin”. At tjekke ind med mig selv, stoppe op, mærke hvor opmærksomheden er, og genbesøge det, der giver ro og retning. Det er præcis samme grund, til at jeg arbejder med trivsels-check-ins og APV’er: fordi små pauser med dybde kan forebygge store nedbrud. Og fordi trivsel opstår dér, hvor tempoe
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden
Privacy policy

OK
RingE-mail
unsplash